Gode råd

Gode råd til dine fødder.

  1. Vask fødderne dagligt og sørg for at tørre godt mellem tæerne.
  2. Brug creme på fødderne dagligt (dog ikke mellem tæerne), så huden forbliver smidig og elastisk. Tør hud giver revner og hård hud som kan undgås.
  3. Klip neglene lige over. Det forhindrer at neglene bliver nedgroet i siderne.
  4. Ses der alligevel nedgroede negle, hård hud eller ligtorne kan det være tegn på at fodtøjet er for småt. Foden skal evt. aflastes med indlæg eller der skal påsættes bøjle på nedgroet negl.
  5. Skift strømper hver dag og husk at bakterier først fjernes ved vask over 60 grader. Vælg strømper i naturmaterialer som bomuld, uld eller bambus så huden kan ånde.
    Vær opmærksom på at elastikkanten i strømpen ikke er stram.
  6. Brug gerne forskelligt fodtøj i løbet af dagen, så foden belastes forskelligt. Vælg fodtøj med fast hælkappe og indersål der kan aflaste evt. stød op gennem kroppen ved gang eller løb.
  7. Vær opmærksom på at foden vokser ca. en str. når man motionerer mere end 8-10 km. Køb derfor løbesko en str. større, så foden/neglene ikke bliver trykket under løb.