BEHANDLINGER
Fodbehandling
Fødderne vurderes individuelt og behandles ud fra dine behov.
Neglene klippes, slibes og oprenses, hjørner afrundes til sidst.
Hård hud, ligtorne og hælrevner beskæres med skalpel.
Behandlingen afsluttes med creme og let massage
Nedgroede negle
Neglen vurderes i det enkelte tilfælde.
Er det muligt påsættes der en bøjle i metal eller composit.
Bøjlens funktion er at løfte neglen fra det smertende sted og neglens form ændres på sigt.
Behandlingen kan tage op til et år og bøjlen skal justeres ca. hver 6-8. uge.
Hælspore ( fasitis plantaris )
Hælspore starter med en irriteret senetilhæftning som senere kan udvikle sig til en knogleudvækst.
Kan aflastes med et specielt aflastende indlæg/hælindlæg samt fodøvelser.
Fodvorter
Fodvorter er en virus som angriber huden og er smitsom. Behandlingen består i at beskære huden så tæt som muligt. Der kan evt. behandles med vortemiddel. Enten eget medbragt eller klinikkens.
Denne behandlingen kan fortsættes hjemme indtil næste beskæring i klinikken.
Ligtorne
Ligtorne kommer af sammenpresset hård hud som dannes ved tryk på samme sted over længere tid.
Ligtornen er kegleformet med spids ind mod huden og føles derfor som en torn.
Fjernes nænsomt med en lille skalpel og aflastes efter behov.
Indlæg
Individuelt tilpassede indlæg, laves ud fra en fodundersøgelse, ledtest, ganganalyse og fodaftryk, så det passer specifikt til din fod.
Indlæg er forbyggende, korrigerende og/eller aflastende alt efter problemstilling i foden.
Klinikken har forskellige typer indlæg alt efter behov.